23948sdkhjf

Kjaer & Richter skal udvide museum

Den århusianske tegnestue står i spidsen for det konsortium, som har fået til opgave at omdanne og udvide de fredede bygninger ved Danmarks Keramikmuseum i Middelfart.
Torsdag i sidste uge blev Kjaer & Richter kåret som vinder i konkurrencen om at udvide af Grimmerhus – Danmarks Keramikmuseum.

Grimmerhus er en fredet bygning, der ligger opad fredskov og strandlinje, så udfordringen har været stor for vinderteamet og de fire øvrige grupper af arkitekter, der hen over sommeren har arbejdet med forslag til, hvordan Danmarks Keramikmuseums samlede areal kan fordobles.

Vinderforslaget omfatter 1.500 m² nybygning samt 1.000 m² nyindretning og omdannelse af de eksisterende, fredede bygninger ved Kongebroskoven i Middelfart.

Det indeholder en underjordisk udvidelse af det eksisterende museum, og strukturen kobler sig, under terrænet mod syd, på den eksisterende sidefløj med indvendige trappe og elevatorer. Mod nord udnyttes terrænets fald ud mod Lillebælt og lader udstillingsbygningen træde ud i parklandskabet.

Kjaer & Richter har udviklet projektet i samarbejde med arkitekt Niels Frithiof Truelsen, Wad Landskabsarkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører.

Over 50 teams søgte om at komme i betragtning til projektet. Af disse blev fem udvalgt til det efterfølgende forløb, og udover vinderteamet var der tale om følgende:

• Creo Arkitekter / Aart Arkitekter / Land+ / OBH Rådgivende Ingeniører

• Exners Tegnestue / Thing & Wainø Landskabsarkitekter / Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

• C.F. Møller / Cowi

• Henning Larsen Architects / Paul le Fevre Jacobsen Landskabsarkitekter / Niras
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093