Region Nordjylland har planer om at indrette en ny klinisk mikrobiologisk afdeling ved Sygehus Syd i Aalborg, men regionsrådet har nu besluttet at skære det oprindelige budget på 60 mio. kroner ned med en tredjedel.
Ifølge Nordjyske Medier skyldes de ændrede planer usikkerhed i forhold til det kommende supersygehus i Aalborg Øst.
- Vi ved ikke, om den mikrobiologiske afdeling skal flytte med til det nye sygehus i Aalborg Øst. Men på grund af usikkerheden har vi lavet nogle tilretninger, så vi kan gennemføre projektet 20 millioner kroner billigere end ventet, siger regionsrådets formand Ulla Astman.