23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra NPV Development, FM Mattsson Mora Group, Aberdeen Asset Management og Ulefos

NPV Development
Udviklingsdirektør hos ELF Development Anette Krarup forlader sin stilling for at blive partner og udviklingsdirektør i udviklingsselskabet NPV, der har over 400.000 kvm. under udvikling - det største projekt er de 10 holme i Sydhavnen, Engholmene.

Det skriver Estate Media.

Anette Krarup er uddannet ingeniør og blev partner i det daværende udviklingsselskab Nordkranen og blev hurtigt partner, indtil hun i 2002 startede sit eget udviklingsselskab Areea Ejendomsudvikling.

Da krisen kom, lukkede selskabet dog, og Anette Krarup blev konsulent og har blandt andet haft en aktiv rolle i Schaumann Development, hvorfra hun kender NPV-grundlægger Jens Schaumann og i Engsø Projektudvikling.

I 2013 blev hun udviklingsdirektør i ELF Development, der dengang var nystartet, og har været med til at udvikle det markante udviklingsområde på de tidligere Irma-arealer i Rødovre, Irma Byen.

Anette Krarup kommer ifølge Estate Media som udviklingsdirektør i NPV til at indgå i ledelsen sammen med den øvrige direktionsgruppe bestående af adm. direktør Jens Schaumann, Kim Lautrup, Michael Mottlau og Kim Lang Sørensen.

Selskabets bestyrelse består af Jens Schaumann, Kim Lautrup (formand) og Leif Djurhuus.

FM Mattsson Mora Group
Kim W. Lundin er tiltrådt som projekt- og energirådgiver for armaturproducenten FM Mattsson Mora Group, hvor han blandt andet får ansvaret for at lære både offentlige og private organisationer, boligforeninger, kommuner og hospitaler om de store fordele, der ligger i at holde øje med og sætte ind overfor et galopperende vandforbrug.

Ved at fokusere på projekter og energioptimeringsprojekter, skal Kim W. Lundin sammen med den øvrige salgsstyrke sikre og vækste salget af Damixa, FM Mattsson og Mora Armatur i hele landet.

Han skal blandt andet stå for energirådgivning og undervisning og være med til at udbrede kendskabet til de særlige teknikker, der kendetegner de dansk og svensk producerede sanitets-produkter.

Kim W. Lundin kommer fra en stilling som salgschef hos teknikentreprenøren Caverion. Han har også i en årrække beskæftiget sig med energioptimering og vvs hos teknikentreprenøren Kemp & Lauritzen samt været i tele- og IT-branchen hos Global Connect og TDC.

Kim W. Lundin får base på kontoret i Brøndby og indgår i FM Mattsson Mora Group Danmarks syv mand store landsdækkende salgsteam.

Aberdeen Asset Management
Jes Rovsing tiltræder stillingen som Head of Transactions hos ejendomsforvalteren Aberdeen Asset Management i Danmark 1. juli 2017, skriver Estate Media.

Han kommer med mere end 15 års erfaring fra ejendomsbranchen, senest som salgsdirektør hos Freja ejendomme, hvor han er ansvarlig for salg af tidligere statsejede ejendomme.

Ulefos
Henrik Just Kristiansen er tiltrådt som som country manager i Ulefos Danmark.

Han er tiltrådt stillingen da adm. direktør Per Rasmussen har valgt at gå på pension.

Henrik Just Kristiansen har senest været divisionschef i Rias med ansvar for industridivisionen. Fra 2013-2016 var han salgschef for Migatronic, og før dette havde Henrik fra 2006-2013 diverse lederjobs i AO Johansen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125