23948sdkhjf

Byggefagene stemmer nej til ny overenskomst

Urafstemningen om den nye overenskomst på DA/LO-området endte med et samlet ja i fagforbundene, men ansatte i byggeriet vendte tommelfingeren ned

Mens flertallet af lønmodtagerne har godkendt mæglingsforslaget og den opdaterede overenskomst, så blev den nedstemt med et rungende nej af de ansatte inden for byggefagene.

77 procent af medlemmerne i 3F Byggegruppen, der blandt andet repræsenter murere, tømrere og jord- og betonarbejdere, er således så utilfredse med indholdet i den fornyede overenskomst, at de har stemt nej. Det sker på trods af, at Byggegruppen anbefalede et ja.

- I byggeriet har tre ud af fire vendt tommelfingeren ned. Det tror jeg primært, de har, fordi de selv vil vælge, hvornår de arbejder over, og fordi der ikke er kommet nok i forhold til social dumping, skriver Kim Lind Larsen, formand i 3F Byggegruppen, i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han oplever fortsat er der er opbakning il forhandlerne fra medlemmerne.

- Vi har taget de temaer som medlemmerne har udvalgt med til forhandlingerne. Med det udgangspunkt har vi forsøgt at få så godt et resultat hjem som muligt. Der har vi fået en række forbedringer og pæne lønstigninger. Men det synes medlemmerne i byggeriet ikke var nok. Med få undtagelser har vi oplevet stor opbakning til os som forhandlere, men de er utilfredse med, at vores arbejdsgivere ikke har villet strække sig længere, siger han.

Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, glæder sig først og fremmest over, at overenskomsten er vedtaget. Han har svært ved at forstå bekymringerne blandt fagforbundets medlemmer.

- For alle parter er det en god aftale, der er med til at kontrollere omkostningsniveauet og give mere fleksibilitet og dermed øge konkurrenceevnen hos virksomhederne, mens medarbejderne også er sikret bedre vilkår, siger han.

Selvom byggefagene stemte nej, er den nye overenskomst fortsat gældende, da der samlet i fagforbundene var et flertal for ja på 57 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113