Med overtagelsen af polske Malfarb satser Dyrup nu på at styrke sin tilstedeværelse inden for det professionelle område i Polen.
Malfarb er et kendt brand på markedet, og med overtagelsen øger Dyrup sin omsætning i Polen med cirka 85 mio. kroner til 135 mio. kroner.
Malfarb er en privatejet malingsproducent med egne produktions- og lagerfaciliteter beliggende ca. 130 km fra Dyrups fabrik i Lodz. Produktionen vil i løbet af 2-3 år blive sammenlagt, og det forventes at give relativt pæne omkostningsbesparelser.
Enterprise Value er i størrelsesordnen 60 mio. kroner, og payback-perioden for den samlede investering forventes at være ca. 5 år.