23948sdkhjf

Engsø Gruppen holder kursen

2008/09 blev bedre end budgetteret, og byggekoncernen indleder 2010 med en ordrebeholdning på niveau med sidste år.
Selvom omsætningen faldt en smule i forhold til rekordåret 2007/08 er det en tilfreds administrerende direktør Per Engsø Larsen, der nu kan gøre status ovenpå et begivenhedsrigt år hos Engsø Gruppen:

- Trods byggeriets opbremsning lykkedes det os at indfri vores målsætning om at fastholde et højt aktivitetsniveau på alle vores kerneområder, og resultatet for 2009 blev bedre end budgetteret, siger han.

Nettoomsætningen endte på knap 493 mio. kroner mod 515 mio. året før, mens resultatet faldt fra 10,7 til 7,1 mio. kroner. Det er dog bedre end budgetteret, fortæller Per Engsø Larsen, der samtidig fremhæver, at 2009 blev året, hvor Engsø satte handling bag en strategisk beslutning om at være tilgængelige på landsplan:

- Vi har mere end fordoblet vores investeringer i vækst, og med Jönsson Furniture i Vamdrup, Svend Mortensen i Herning og WO Råsted i Randers er vi nu stort set landsdækkende, siger han.

Økonomisk gearet til yderligere vækst
Engsø Gruppens administrerende direktør har ikke umiddelbart nye opkøb i kikkerten. Han fastslår dog, at man er klar til at slå til, hvis de rigtige muligheder byder sig. Dermed er kursen er sat mod fortsat vækst og synlighed landet rundt:

- Vi er økonomisk gearet til fortsat vækst, og vi vil også fremover forfølge vores strategi og målsætning om at være tæt på kunderne, uanset hvor i landet de befinder sig, slutter Per Engsø Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111