Centret er på i alt 12.000 m², og første etape omfatter 1.600 m² nyopført butiksareal til hhv. en dagligvarebutik og en butik for dyreartikler. Herudover omfatter etapen renovering af Bilka’s 2.100 m² udleveringslager, som herved indpasses i det samlede butikscenter. Butikkerne vil sammen med udleveringslagret stå færdigt efter sommerferien. Køberen er BC Ejendomsinvest fra Århus. Butikscentret udvikles i et joint-venture mellem Sjælsø og to private investorer fra Horsens - Sjælsø med 50 % og investorerne med hver 25 %. Centret er beliggende ud til Høegh Guldbergs Gade i Horsens. Området har tidligere været benyttet af Spedalsø Betonvarefabrik og Caripo Biler.