23948sdkhjf

Renovering for 65 millioner i Botanisk Have

Århus Kommune, Aarhus Universitet og Realdania sørger for finansieringen af projektet, som er tegnet af C.F. Møller.
Finansieringen kom endeligt på plads mandag, da Magistraten i Århus Kommune besluttede sig for at stille 12 mio. kommunale kroner til rådighed for projektet. Det oplyser Århus Stiftstidende.

I forvejen stiller havens ejer, Aarhus Universitet, med 29 mio. kroner, mens fonden Realdania bidrager med 24 mio. kroner.

Projektet, der blev vundet af C.F. Møller og Søren Jensen A/S tilbage i 2008, omfatter en gennemgribende restaurering af havens væksthus.

Ved restaureringen vil huset blive omdannet til et botanisk formidlingscenter. Samtidig udvides anlægget med et nyt, tropisk væksthus på ca. 18 meter i højden, hvor de besøgende via gangbroer kan bevæge sig blandt trækronerne.

Det nye væksthus bygger videre på havens eksisterende, arkitektoniske værdier og er samtidig baseret på energirigtige løsninger samt viden om materialer, indeklima og teknologi.

Omfanget lyder på i alt cirka 3.300 m², hvoraf de knap 1.250 m² udgøres af det nye tropehus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11