23948sdkhjf

Nyt sundhedshus på vej i udbud

Aalborg Øst kan i efteråret 2011 tage et nyt sundheds-multihus på op mod 7.500 m² i brug. Projektet sendes i udbud medio 2010 med KPF Arkitekter som bygherrerådgiver.
Det nye sundhedshus er resultat af et nytænkende samarbejde mellem Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Himmerland Andelsboligforening.

Fællesnævneren er sundhed, og med det nye hus slipper borgerne for at tænke på, om det er regionen eller kommunen, de skal have fat i.

Således bliver der plads til både praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, sundhedspleje, jordemoderkonsultation med mere i bygningen.

- Regionen og kommunen har en vision om at fremme samarbejdet mellem læger og andre fagområder. Det skal indretningen af huset hjælpe med til, og visionen skal udtrykkes i arkitekturen, siger direktør for Region Nordjylland, Lars Mathiesen.

For Himmerlands Andelsboligforening handler samarbejdet om, at det kan understøtte udviklingen i forhold til foreningens arbejde med en helhedsplan for området.

Byggeriet af huset sendes efter planen i udbud medio 2010 og forventes at stå klar til indflytning i efteråret 2011.

Ifølge lokalplanforslaget for området er der lagt op til, at sundhedshuset kan blive på op til 7.500 m².
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094