23948sdkhjf

Stort Horsens-projekt mister lån på 80 millioner

Tækker Groups planer om at omdanne et tidligere statsfængsel til oplevelsescenter har lidt et alvorligt knæk.
Ifølge Horsens Folkeblad har Arbejdsmarkedets Feriefond annulleret sit tilsagn om et lån på 80 mio. kroner til et udviklingsprojekt i Horsens.

Det drejer sig om et tidligere statsfængsel, som developeren Tækker Group vil omdanne til et oplevelsescenter med kriminalitet og straf som tema. Planerne omfatter også hotel- og konferencefaciliteter samt et center for kunst og design.

Lånet var betinget af, at der på nuværende tidspunkt var fundet yderligere 200 mio. kroner til projektet, men det har vist sig at være mere vanskeligt end forventet.

Projektet er ikke opgivet, men Tækker Group har nu set sig nødsaget til at ændre i planerne:

- Tidsplanen for det endelige projekt er blevet skubbet ud i fremtiden. I stedet starter vi i det små med at åbne fængslet for publikum i april eller maj, ligesom vi formentlig kan åbne vores koncepthotel med værelser i de gamle celler i løbet af foråret. Og så vil vi da arbejde med en ny ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond, siger Jørn Tækker til avisen.

Det oprindelige projekt, der er døbt "Fængslet", omfatter 23.000 m2, og er udviklet af Tækker Group i samarbejde med arkitektfirmaet Cebra.


Illustration: Tækker Group
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09