23948sdkhjf

Milliardoverskud hos FLSmidth trods krisen

På trods af et fald i omsætningen havde FLSmidth en rekordhøj overskudgrad i 2009.
FLSmidth hentede i 2009 en omsætning på 23,134 mia. kr., og det svarer til et fald på 9 % i forhold til 2008.

Driftsresultatet (EBIT) faldt 6 % til 2,261 mia. kroner, men til gengæld betød det en rekordhøj overskudsgrad på 9,8 %. Resultat før skat faldt 1 % i 2009 til 2,108 mia. kroner.

Optimisme i andet halvår
- Første halvår af 2009 var præget af en mærkbar opbremsning i kundernes investeringslyst. Planlagte projekter blev udskudt, igangværende projekter blev sat på hold, og flere anlæg stoppede produktionen. I andet halvår af 2009 fortonede de dystre udsigter sig, og der kunne spores svagt stigende optimisme og øget kundeinteresse, skriver FLSmidth i sit årsregnskab.

Opbremsningen påvirkede koncernens ordreindgang, som faldt med hele 56 % i 2009 til 13,322 mia. kroner.

Ved udgangen af året havde FLSmidth derfor en samlet ordrebeholdning på 21,194 mia. kroner, hvilket er 30 % lavere end 2008.

Forventer stigende ordreindgang i 2010
I 2010 ser FLSmidth dog lidt mere optimistisk på udviklingen. Investeringsniveauet i både cement- og mineralindustrien forventes at stige i forhold til 2009, men dog fortsat at være på et lavere niveau end før den globale finanskrise.

- Dette forventes alt andet lige at medføre stigende ordreindgang i 2010 i både Cement og Mineraler i forhold til 2009, skriver FLSmidth.

FLSmidth forventer derfor i 2010 en koncernomsætning på ca. 19-20 mia. kroner og en EBIT-margin på 8-9 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094