23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordicom nedskriver med 290 millioner

Det danske ejendoms- og udviklingsselskab valgte i 4. kvartal 2009 at regulere dagsværdien af sine ejendomme betydeligt.

Med den seneste værdiregulering har Nordicom i alt nedskrevet med 570 mio. kroner i 2009.

Størsteparten er fordelt på investeringsejendomme under udvikling (290 mio. kroner) og færdige investeringsejendomme (250 mio. kroner).

Nordicom oplyser, at nedskrivningerne på udviklingsejendommene primært skyldes ændrede markedsvilkår for projektudvikling samt ændrede målsætninger for flere af byggerierne:

- Nogle projekter har eksempelvis en længere tidshorisont og lavere forventede salgspriser på færdiggørelsestidspunktet end tidligere vurderet, lyder forklaringen.

Nye momsregler koster

En væsentlig del af Nordicoms udviklingsportefølje består af tre store grundstykker på henholdsvis Amager Strand, Enghave Brygge og Sluseholmen i København.

Udviklingspotentialet vedrører primært ejendomme til boligformål, og disse bliver fra 1. januar 2011 omfattet af de nye momsregler for nybyggede ejendomme og byggegrunde.

Som følge af det nuværende marked finder Nordicom det ikke umiddelbart muligt at hæve salgspriserne med et beløb, der svarer til momsen. Dermed reduceres den forventede avance.

Bestyrelsen fastholder derudover sine forventninger om et resultat før skat og værdireguleringer på ca. -70 mio. kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.184