23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jødisk menighedscenter opføres i København

Boldsen & Holm Arkitekter står bag det nye hus på 1.450 m². Første spadestik tages den 7. april.

Det nye center bliver et moderne og udadvendt samlingspunkt for en bred vifte af kulturelle aktiviteter og servicefunktioner, der ikke blot retter sig mod den jødiske menighed.

Huset indrettes således med bibliotek, arkiv, sekretariat, foruden en større og en mindre multifunktionel sal til kulturelle arrangementer.

Orientalsk inspiration

Det 1.450 m² store byggeri opføres i fire etager bag den nuværende synagoge i Krystalgade. Huset vil energimæssigt opfylde kravene i lavenergiklasse 1 via etablering af blandt andet et geovarmeanlæg.

- Vi har ved placering og udformning lagt vægt på at friholde synagogens smukke gårdfacade, som spiller en betydningsfuld rolle i karréstrukturen. Samtidig er der skabt en tæt sammenhæng mellem det nye hus og synagogen med et arkitektonisk formsprog, der tager afsæt i synagogens orientalske inspiration. Vi genbruger det rytmiske forløb af søjler i et moderne og tidsvarende formsprog, forklarer arkitekt Jesper Holm.

Pihl & Søn er valgt til hovedentreprenør og byggeriet påbegyndes den 7.april. Centret ventes klar til brug i marts 2011.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078