23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nedtur for byggevareeksporten i 2009

Den internationale krise har også påvirket den danske byggevareeksport i negativ retning. I 2009 faldt byggevareeksporten, men optimismen er så småt på vej tilbage.

Efter 5 år med imponerende vækstrater brød den danske vare- og byggevareeksport nærmest sammen på grund af finanskrisen. Den samlede vareeksport blev ramt hårdt, og vi skal helt tilbage til 2004-2005 for at finde et tilsvarende lavt niveau. Byggevareeksporten, der udgør ca. 8 procent af den samlede vareeksport, er dog knap så hårdt ramt, og er kun faldet tilbage på 2006-niveauet.

Hjælpepakker med positiv virkning

I 2009 faldt byggevareeksporten med 18 procent i forhold til 2008, og endte på 39 mia. kr. Tilbagegangen var kraftigst omkring årsskiftet 2008/2009. Herefter viste byggevareeksporten svag fremgang i andet, tredje og fjerde kvartal.

- Det er nærliggende at tro, at de mange hjælpepakker, EU-landene satte i gang, har været medvirkende til den positive udvikling i de tre sidste kvartaler, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri.

Halvdelen af den danske byggevareeksport går til Tyskland, Sverige, UK og Norge, som tilbage i 2008 alle kunne levere tocifrede vækstrater for de tre sidste kvartaler byggevareeksport. Det gik dog drastisk ned ad bakke i 2009.

Store muligheder i Norge og Tyskland

Ikke overraskende er Storbritannien og Sverige hårdest ramt med fald på hhv. 36 og 21 procent. Forklaringen skal ud over finanskrisen og den stærke konjunkturafkøling søges i begge landes svage valutaer og svage boligmarkeder.

I Norge og Tyskland er det ikke gået helt så galt med konjunkturen. Her var tilbagegangen på hhv. 14 og 7 procent - måske fordi begge lande har været meget hurtige til at fremrykke offentlige investeringer.

- Når Norge nøjes med en tilbagegang på 7 %, er det, fordi pessimismen i samfundet og branchen ikke har været så stor, Oliepengereserven giver en vis tryghed, og Norge har også en relativ stærk økonomi, folk har arbejde, og der er penge i samfundet, forklarer Anita.

Hun oplyser, at Dansk Byggeri i øjeblikket mærker en kraftig efterspørgsel fra medlemmer på Norges- og Tysklandsvejledninger, og det er ifølge Anita Kurowska Larsen udtryk for, at de udførende medlemmer af Dansk Byggeri ser muligheder på disse markeder.

- Fra alle fire markeder har vi set de første positive meldinger, primært om boligmarkedet. For eksempel har Tyskland for første gang i lang tid kunnet fremvise positive vækstrater, når det gælder antallet af byggetilladelser. Og i Sverige har en frisk undersøgelse fra SEB vist, at over halvdelen af de svenske husholdninger tror på, at boligpriserne fortsætter med at stige i 2010.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01