23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag nyheder fra Ardex og Dansk Boligbyg

Ardex
Allan Petersen, markedschef i Ardex, er netop kåret til Årets Gulvmand 2016. Valget af Allan Petersen var ikke mindst begrundet i hans utrættelige engagement, der bl.a. viser sig ved, at han altid står til rådighed, når der er brug for det - uanset om det er gulvlæggeren, entreprenøren, projekterende eller andre, der henvender sig. Ud over rollen som markedschef fungerer Allan som observatør ved DM i Skills samt syn- og skønsmand i byggesager. 

Frank Henriksen, teknisk rådgiver har netop fejret 25 års jubilæum i Ardex. Han blev i 1983 udlært som murer, tog eksamen som bygningskonstruktør i 1991 og har gennem årene løbende udbygget fagligheden. I dag er en af Frank Henriksens vigtigste opgaver at stå for den tekniske undervisning af både murerfirmaer og Ardex’ egne medarbejdere, så de holder sig på omgangshøjde med udviklingen i branchen.

Dansk Boligbyg
Kjeld Skannerup, 37 år, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han er tilknyttet et projekt med opførelsen af 272 ungdomsboliger i Aarhus. Han er uddannet elektriker i 1999 fra Herning Tekniske Skole, og som bygningskonstruktør fra VIA University i Horsens i 2008. Han har været ansvarlig for flere renoveringsprojekter og nybyggerier af både haller, kontorer, boliger og et plejecenter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14