Tidligere på ugens løftede den midtjyske speditionsvirksomhed sløret for at virksomheden har store udvidelsesplaner, idet der bruges 80 mio. kroner på at bygge et nyt køle- og frysehøjlager og kontorfaciliteter i Køge.
Sådan skriver nyhedssiden Alt Om Herning.
- Herning vil også fremover spille en kæmperolle for firmaet, men det er klart, at Køge bliver storebror. Det, vi bygger i Køge, er tre gange større end i Herning, fortæller Ove Søltoft ifølge aoh.dk
Det første spadestik bliver taget d. 1 maj i år, og det forventes at byggeriet står færdigt til april næste år.
JN Spedition er en af Danmarks førende speditionsvirksomheder indenfor temperaturkontrolleret opbevaring og transport af fødevarer.