23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggebranchen har ikke behov for kinesiske leverandører

Et flertal af Building Supplys læsere har ikke behov for at anvende kinesiske leverandører.

Kina er ikke nødvendigvis det store hit i byggebranchen. I hvert fald viser den afstemning, der har kørt på Building Supply i de seneste to uger, at et flertal af virksomhederne ikke har behov for at anvende kinesiske leverandører.

Hele 47 % af brugerne svarer, at de ikke har behov for at anvende kinesiske leverandører. Samtidig svarer 28 % af de adspurgte, at de har brugt kinesiske leverandører med god succes, 19 % at de har anvendt kinesiske leverandører, men ikke gør det igen, og 5 % at de overvejer at gøre brug af kinesere.

Behovet størst i Elektronikbranchen

Når det gælder brugen af kinesiske leverandører, så er behovet i de forskellige brancher lige så forskelligt som brancherne.

Størst er behovet i elektronikbranchen, hvor kun 17% af de adspurgte svarer, at de ikke har behov for at anvende kinesiske underleverandører. I Metalbranchen er det 22 %, og i træindustrien ligger tallet på 31%. I fødevareindustrien og energisektoren svarer henholdsvis 44 % og 50%, at behovet for at anvende kinesiske leverandører er ikke-eksisterende.

Metalbranchen mest skeptisk

På den anden siden har hele 55 % af brugerne hos Metal Supply svaret, at de har prøvet kinesiske leverandører, men ikke vil gøre det igen

Dermed er metalbranchen den mest negative, når det gælder brug af kinesiske leverandører. Ikke overraskende er det elektronikbranchen, der er mest positiv. Her har 54 % haft god succes med brug af kinesiske leverandører. I træindustrien har 39 % haft god succes, i fødevare- og energibrancherne 31 % og i byggeindustrien 28 %.

Det skal understreges, at undersøgelsen ikke bygger på et repræsentativt grundlag.

Deltag i denne uges afstemning; ”Har det hårde vintervejr haft indflydelse på jeres omsætning?” til højre for denne artikel.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04