23948sdkhjf

Det sker: Project Lebanon 2010

Danske virksomheder får nu mulighed for at deltage på udstillingen Project Lebanon 2010 i Beirut. En udstilling med fokus på byggeri, energi, miljø og bæredygtige løsninger.
Markedet for byggeri, energi, miljø og bæredygtige løsninger i Libanon er i hastig vækst og rummer et stort potentiale for danske virksomheder, der leverer teknologi og løsninger til vedvarende energi og bæredygtigt byggeri og transport.

Libanon oplever et byggeboom som aldrig før
Libanon har i 2009 præsteret en vækstrate på 9%, mens resten af verden har døjet med kraftigt nedgang. En del danske virksomheder har set et potentiale i denne del af verden, og her kan vi nævne Pihl & Søn som har fået en kontrakt på 120 mio. dollars for udvidelsen af havnen i Beirut.

Project Lebanon 2010 skal ses som en enestående mulighed for danske entreprenører og forretningsfolk til at markere deres styrke og knowhow inden for ny teknologi og byggeri.

Project Lebanon 2010
Project Lebanon arrangeres af IFP Group, en af Mellemøstens førende udstillinger inden for byggeri, energi, miljø og bæredygtige løsninger.

På udstillingen i 2009 var ca. 400 udstillere repræsenteret fra 15 forskellige lande, mens over 18.000 mennesker gæstede udstillingen i de tre dage.

Project Lebanon 2010 gæstes af indkøbere, leverandører og beslutningstagere fra hele Mellemøsten, Europa, Asien og USA og danner således en perfekt platform for markedsføring af danske leverandører af byggeri-, energi- og miljø-løsninger.

Udstillingen finder sted fra den 1. -4. juni 2010.

Deltag på den danske fællesstand
Den danske ambassade i Beirut og EPD arrangerer et dansk fremstød under Project Libanon 2010. Det er nemlig, trods den store efterspørgsel, lykkedes at reservere 80 m2 til den danske fællesstand, som vil få en yderst attraktiv placering.

For yderligere information og tilmelding kontakt Export Promotion Denmark, info@ees.dk eller Den Danske Ambassade, Beirut, beyamb@um.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078