23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Braaten + Pedersen rider på centerbølgen

Udvikler Braaten + Pedersen nyder godt af den øgede interesse for citycentre. I øjeblikket har virksomheden gang i projekter for 7 mia. kr.

En markant stigning i interessen for citycentre giver vind i sejlene hos udvikler Braaten + Pedersen. Det skriver dagbladet Børsen.

Mærker ikke krisen

For øjeblikket har Horsens, Silkeborg, Sønderborg, Skanderborg, Holstebro og Hillerød center-projekter i støbeskeen, og bag disse står Braaten + Pedersen.

- Vi mærker ikke krisen, og har projekter for i alt 7 mia. kr. i gang. Vi har siden starten for fem år siden kun oplevet et opadgående marked og har færdiggjort projekter for 3 mia. kr., siger Mogens Pedersen, der er adm. direktør hos Braaten + Pedersen til dagbladet Børsen.

I løbet af de fem år er det blandt andet blevet til Borgen i Sønderborg, Agora i Bytom og Friis i Aalborg. Sidstnævnte slog under stor bevågenhed dørene op tirsdag i denne uge og har siden haft godt 58.000 besøgende.

Markant holdningsskifte

Mogens Pedersen kan konstatere, at der er sket et markant holdningsskifte hos kommunerne efter kommunesammenlægningen.

- Kommunerner kommer med visionære projekter, og ønsker at skaffe flere funktioner til bykernerne og at optimere dem. Der er en skærpet konkurrence mellem de store kommuner for at holde på handelen, siger Mogens Pedersen om en del af årsagen til virksomhedens succes med centerudvikling.

Venter overskud i 2009

Braaten + Pedersens indtægter kommer ind i takt med, at projekterne færdiggøres, derfor kan der forekomme en anelse vilkårlighed i regnskaberne.

Ikke desto mindre ventes 2009-regnskabet at give et plus i størrelsesordenen 3-4 mio. kr. Året før var der et overskud før skat på 44,5 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.127