Cakaka Holding ApS har solgt samtlige aktier i PL Beton A/S til OALM Holding ApS. Det oplyser netavisen Bornholm.nu.
Bag OALM Holding står finansmanden Ole Almeborg.
- Det er sket for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, så virksomheden kan bestå også på længere sigt. Så for at være sikre på, at vi kommer sikkert gennem krisen, så har jeg købt samtlige aktier, men derudover sker der ingen ændringer, siger den nye ejer til avisen.
PL-Beton har omtrent 90 ansatte og realiserede sidste år et underskud på 3,5 mio. kroner efter skat.