23948sdkhjf

Masu og Cornelius + Vöge skal byudvikle Odense

De to tegnestuer er udpeget som vindere i konkurrencen om ”Byens Ø” – en ny kultur- og oplevelsesbydel i Odense.
Odense Kommune udbød konkurrencen i 2009 i samarbejde med Odense Havn, REKA Gruppen, DGI og Nordatlantisk Hus.

Visionen var, at Byens Ø skal være hele byens kultur- og oplevelsesø:

- Byens Ø udgør med sin centrale placering på havnen et unikt potentiale i forhold til at realisere byrådets vision om at udvikle en ny levende bydel ved vandet. Med vinderforslaget står vi med en god og meget solid plan for den videre omdannelse og fremtidige anvendelse af Byens Ø, siger borgmester Anker Boye.

Et robust vinderforslag
Konkurrencen er blevet gennemført i to faser, hvoraf den første fase blev afviklet i slutningen af 2009. Her blev tre teams udpeget til at gå videre til anden fase, hvor de kvalificerede deres forslag gennem blandt andet workshops med borgerne.

- Det har været en meget spændende proces at forsøge at samle de mange og forskelligartede idéer til en samlet plan. Vinderforslaget har et klart og tydeligt koncept og har samtidig en fleksibilitet, der gør det robust i forhold til de fremtidige ønsker til anvendelse af Byens Ø, siger Jan Boye, rådmand i By- og Kulturforvaltningen.

Vinderprojektet er på mange måder nyskabende i sin udformning af en moderne bydel. Der lægges vægt på oplevelses- og sanseindtryk samt samspillet mellem pladser og bygninger. Netop denne arkitektoniske sidestilling mellem bygningsarkitektur og byrum er enestående for projektet, der samtidig har fokus på varetagelsen og eksponeringen af stedets særlige historie.

Udover det vindende team var Entasis og Polyform med i opløbet om projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093