23948sdkhjf

HSHansen skal lukke CPH’s nye Finger E

22.000 kvadratmeter fordelt på en treetagers bygning med tilhørende supportbygning.

Så massivt et byggeri er den nye Finger E, som bliver et centralt led i Københavns Lufthavns udvidelsesplaner.

Per Aarsleff A/S vandt i sidste måned råhusentreprisen på byggeriet, og nu er det offentliggjort, at HSHansen skal udføre lukningsentreprisen på facader og tag.

Vi har været med i rådgivningsprocessen, siden de første streger blev slået til projektet. Vi er stolte af at vi nu har indgået den endelige kontrakt, og glæder os meget til at blive en del af udvidelsen af den travle lufthavn, siger salgs- og marketingchef Jesper Madsen.

Aarsleff og HSHansen samarbejder i forvejen om den igangværende udbygning af Terminal 2. 

Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der i samarbejde med Zeso Architects og med Cowi som totalrådgiver, har udformet den nye Finger E. Projektet løber op i omkring 400 mio. kroner og udvider Københavns Lufthavn med 7 nye gates.

Facaderne på Finger E udføres med konceptet Hansen UnitAl, der består af præfabrikerede, uorganiske elementer. Projekteringen er allerede er i gang hos HSHansen, som påbegynder montagen af tag og facader i februar 2018. Byggeriet af Finger E forventes færdig i marts 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109