23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fyret Gaihede-direktør: Ansvaret er i sidste ende mit

Efter knap et år som administrationschef blev Jesper-Max Larsen i juni 2015 udnævnt til administrerende direktør i Gaihede.

Her nåede han at sidde i knap to år, inden bestyrelsen i sidste uge besluttede at fyre ham. Årsagen er, at virksomheden, efter et fint 2016 med et plus på 5 mio. kroner før skat, er kommet skuffende fra land i 2017.

- De økonomiske resultater har i starten af 2017 været skuffende. Det er korrekt. Forklaringerne er flere, men ansvaret er i sidste ende mit. Det ansvar påtager jeg mig – det er en del af jobbet, siger Jesper-Max Larsen.

Jobbet i Gaihede er hans første som administrerende direktør, og de to år i spidsen for den københavnske arkitekt- og ingeniørvirksomhed har givet en værdifuld læring, som 45-årige Jesper-Max Larsen kan tage med sig til kommende udfordringer.

- Jeg er ærgerlig over at stoppe, men det er et vilkår. Jeg er stolt over hver en Gaihede-kollega, vores samarbejde, hvor vi har turdet tænke nyt i virksomhedskultur og udvikling, og jeg ønsker Gaihede alt det bedste fremover, siger Jesper-Max Larsen.

Foruden de tre år i Gaihede har Jesper-Max Larsen gennem de sidste knap 10 år arbejdet som ekstern lektor på CBS med speciale inden for organisationsforandringer og innovation. Han har også været direktør i advokatfirmaet Bech-Bruun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125