23948sdkhjf

HusCompagniet med 2009-resultat på 32 millioner

Trods et vanskeligt marked lykkedes det for selskabet bag Interbyg og FM Søkjær at fastholde de sorte tal på bundlinjen. Samtidig er 2010 indledt med salgsrekord i marts.
Sammenlignet med 2008 faldt det totale antal af påbegyndte enfamiliehuse med 38 % i fjor, og det gjorde ondt på landets typehusproducenter.

Hos Huscompagniet faldt omsætningen fra 1.043 til 801 mio. kroner, mens resultatet før skat svandt ind til en tredjedel – fra 91 til 32 mio. kroner.

Alligevel betegner selskabet regnskabet som yderst tilfredsstillende. Fortjenestemarginen på 8,2 er godt nok er lavere end de 12,4 fra året forinden, men den er stadig relativt høj for branchen, påpeger koncernchef Steffen Baungaard.

Vil bruge krisen til vækst
HusCompagniet åbnede tre nye kontorer i 2009 i Herning, Aalborg og Hillerød. De nye kontorer har allerede betydet fremgang i de respektive regioner og forventningen er, at de i 2010 vil være med til at vinde yderligere markedsandele:

- Krisetid er et godt tidspunkt at ekspandere, når du har et godt produkt og den finansielle styrke til at slå til. Foruden de fire nye kontorer har vi udvidet salgsstyrken med 15 mand, siger Steffen Baungaard og tilføjer, at man i 2010 også har slået dørene op i Malmö.

Markedsandel på 23 % i 2010
Dansk Byggeri har i en analyse af byggesektoren konkluderet, at parcelhusbyggeriet i Danmark vil falde fra 4.000 i 2009 til 3.000 enfamiliehuse i 2010.

Trods de dystre prognoser budgetterer Huscompagniet med vækst og forventer, at den samlede markedsandel vil stige til 23 % mod 13-14 % i 2009.

- I årets første fire måneder har vi solgt 250 huse. Marts måned alene 72 huse, og det er rekord for en måned. Tallene understreger, at vores strategi giver resultater. HusCompagniet forventer i 2010 at sælge over 700 nye huse, som vil give en omsætning på over en milliard kroner. Det svarer til godt 15 huse pr. uge, slutter Steffen Baungaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11