Brolæggerlauget
Claus Johnsen, oldermand, er på Brolæggerlaugets generalforsamling blevet genvalgt for to år. Samtidig blev bestyrelsesmedlemmerne Nicolai Palm Hougaard Svendsen og Kasper Thomsen valgt til tage endnu en tørn i bestyrelsen.
Brolæggerlauget bestyrelse ser herefter sådan ud: (fra venstre) Nicolai Palm Hougaard Svendsen fra Scheller, Hougaard & Petersen A/S, Carsten Grumsen, Arkil A/S, Theis Sterndorff, Køge Brolæggerfirma ApS, oldermand Claus Johnsen, Johnsen Brolægning og viceoldermand Stef Heykoop, Dan Jord A/S. Bestyrelsesmedlem Kasper Thomsen, P.P. Brolægning A/S, er ikke med på billedet.
Domea.dk
Erik Lønne Gottfredsen, regionsdirektør, kan fredag 2. juni fejre 25 års jubilæum hos Domea.dk. 53-årige Erik Lønne Gottfredsen er uddannet bygningskonstruktør og har en baggrund som både tømrer og byggetekniker.
Han blev i 1987 ansat ved arkitekt- og ingeniørfirmaet Thomsen & Krogh i Haderslev. I 1992 gjorde han sit indtog i den almene boligbranche. Først som driftschef og siden som byggekonsulent i Dansk Boligselskab.
I 2001 blev Erik udnævnt til regionschef i Frederikssund, og i 2003 regionschef i Haderslev. Som en del af den daglige ledelse var han en af hovedspillerne i den fusion, der skabte Domea, som siden fik ".dk" med i navnet. Siden blev han regionschef i Syd- og Sønderjylland og sideløbende både indkøbschef og konstitueret regionschef i Nordjylland.
I 2013 blev han regionsdirektør i Domea.dk Vest med hovedsæde i Vejle.
Nyt om navne
I dag nyheder fra Brolæggerlauget og Domea.dk