23948sdkhjf

Afmatning præger stadig Rias

Første halvår gav underskud hos Roskilde-virksomheden, der bl.a. leverer tagrender og ovenlysplader. Flere forhold peger dog i retning af øget optimisme i markedet.
De seks første måneder af 2010 gav røde tal på bundlinjen hos Rias, som realiserede et resultat før skat på -1,6 mio. kroner i perioden. Til sammenligning endte den tilsvarende periode i fjor med et plus på 2,2 mio. kroner.

Nettoomsætningen faldt med 8 % til 92,4 mio. kroner, og både industri- og byggesegmenterne er påvirket af den generelle afmatning i samfundet. Sidstnævnte har ligeledes været påvirket af den hårde vinter.

Omkostningstilpasninger virker
- Markedet har været præget af stor forsigtighed og pessimisme, og vi har derfor over nogen tid tilpasset vores omkostninger. Sideløbende har vi fortsat optimeringen af det produktionsapparat og den teknologi, der skal sikre, at vi efter den nuværende lavkonjunktur står i en offensiv position, siger administrerende direktør Henning Hess.

- Rias er naturligvis afhængig af, hvordan det går vores kunder, men samtidig afsøger vi løbende mulighederne for at bevæge os ind på nye markeder. Vi oplever en begyndende optimisme i markedet og forventer at bevæge os ind på nye markeder, uddyber Henning Hess.

Derfor har Rias valgt at fastholde sine forventninger til resten af regnskabsåret, som dermed fortsat lyder på et positivt årsresultat i niveauet 2-6 mio. kroner.
Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094