Firmaet Minuba, som udvikler og leverer sags- og ordrestyringssystemer til såvel små som store virksomheder, vokser og oplever stor tilgang af nye kunder i bl.a. Jylland og på Fyn.
Derfor har det også været naturligt at åbne nyt kontor i Jylland, nærmere bestemt i Fredericia, samt ansætte flere sælgere i det jyske og i det fynske.
- Kontoret skal primært bruges af sælgerne i Jylland og på Fyn, men vil samtidig også skulle bruges i forbindelse med Minubas dialogmøder, som afholdes på forskellige lokaliteter ca. én gang om måneden, samt kurser, events mv. ", oplyser direktør Casper Hassø Nielsen.