23948sdkhjf

DTU dropper ’kronen på værket’

Den sidste bygning i DTU’s store Life Science-projekt bliver alligevel ikke bygget.

DTU’s Life Science-kompleks i Lyngby bliver mindre end forventet.

Konkret er der tale om, at den såkaldte Bygning 205A pilles ud af det samlede projekt. Årsagen er økonomi:

- Det har vist sig, at byggeriet ville blive cirka 200 mio. kroner dyrere end oprindeligt forudsat. Og det er alt for stor en overskridelse af de økonomiske rammer. Det er derfor bestyrelsens og den daglige ledelses vurdering, at en fortsættelse af byggeriet vil være økonomisk uansvarlig, inden for de rammer myndighederne stiller til rådighed. På den baggrund har vi nu valgt at stoppe byggeriet, fortæller prorektor Rasmus Larsen via DTU’s hjemmeside.

Bygning 205A skulle stå færdig i 2019 og rumme diagnostik og det veterinære beredskab, som i dag befinder sig på Frederiksberg og på Lindholm.

I de oprindelige byggeplaner var der afsat 300 mio. kroner til bygningen, som skulle være kronen på værket i det stort anlagte Life Science-kompleks, hvor blandt andre DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet er flyttet sammen.

Det samlede projekt har opereret med et budget på 1,2 mia. kroner og er udviklet i samarbejde med Cowi (totalrådgiver), Christensen og Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter

Læs mere om: DTU
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094