23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mangel på erfarne ingeniører i det nordjyske

Hos Cowi i Nordjylland er der mangel på højtuddannet arbejdskraft. Løsningen er lige om hjørnet, lyder det fra Ingeniørforeningen Danmark.

Cowis afdeling i Aalborg mærker i høj grad, at det er den højtuddannede arbejdskraft, der kommer til at mangle, når antallet af hoveder i den arbejdsdygtige alder falder. I øjeblikket søger man erfarne ingeniører og bygningskonstruktører.

Sektionsleder Martin Lundgaard Schou hos Cowi siger til Nordjyske.dk., at manglen på arbejdskraft er presserende grundet en del opgaver og udbud fra blandt andre Aalborg Kommune og Vejdirektoratet.

Enkel og nem metode

Hos Ingeniørforeningen i Danmark bekræfter formanden for arbejdsmarkedsudvalget, nordjyske Morten Thiessen, at Cowi's situation ikke er et enkeltstående tilfælde. Han peger dog på en nem og enkel metode til at komme problemet til livs:

- Derfor synes vi også, at Cowi skulle ansætte nogle af de nyuddannede, som netop i et stort firma med en struktureret tilgang til læring kunne få god erfaring. Metoden er enkel. Tag en dimittend ind i bunden og ryk de andre en tak op, så er problemet løst, siger Morten Thiessen til avisen.

Lok med pakkeløsninger

Er ovenstående løsning ikke en mulighed, så kan man lokke erfarne folk til fra andre dele af landet. Men det kræver det en gulerod og en løsning på det oftest forekommende problem, et job til ægtefællen.

- Så enten må man lave en pakkeløsning eller give ingeniøren så mange fordele, at han ikke kan sige nej, og det handler især om fleksibilitet og spændende opgaver, slutter Morten Thiessen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01