23948sdkhjf

Gigantiske betonbassiner i Århus midtby

Århus Kommune og Unicon er netop nu i gang med at nedgrave flere betonbassiner i midtbyen. Bassinerne på op mod 15.000 m³ skal sørge for, at byens kloakker ikke løber over.
Intense regnskyl forårsaget af klimaændringer stiller det danske kloaksystem over for store udfordringer. Fremtidens regnskyl vil blive større og voldsommere, og det betyder, at kloakkapaciteten skal udvides.

Det kan blandt andet ske med nedgravede betonbassiner, og det er Århus Kommune netop nu i gang med i den centrale del af byen:

- Valg af løsning sker ved at opveje fordele og ulemper med omkostningerne ved de forskellige løsninger. I Århus midtby har vi valgt at bibeholde det énstrengede kloaksystem og bygge betonbassiner, som i stor udstrækning forhindrer overløb af urenset spildevand til Århus Å. Bassinerne rummer op til cirka 15.000 m³ vand og er dimensioneret med tanke på fremtidens øgede regnmængder, forklarer Paul Christian Erichsen fra Natur og Miljø hos Århus Kommune.

Kan klare aggressivt miljø
Målet med overløbsbassinerne primært er at sikre århusianerne en god, hygiejnisk vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. De store bassiner er produceret i in-situ-støbt beton og leveret af Unicon:

- Bassinerne skal kunne klare det, vi kalder aggressivt miljø, og samtidig skal de være holdbare og vandtætte, hvilket den anvendte beton pr. definition er. Betonen er endvidere bæredygtig på den måde, at materialet kommer fra naturen – i Århus indgår granit i betonen – og ellers indeholder den naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand, forklarer projektingeniør Jørgen Schou.

Fakta om projektet:
• Der er eller planlægges betonbassiner ved Mølleparken, Trøjborg, Filmbyen, Havnen, Carl Blochs Gade og ved Viby og Åby Renseanlæg. Nogle planlagte, mindre bassiner i Brabrand og Stautrup erstattes muligvis af separatkloakering.

• Bassinerne på Trøjborg og ved Carl Blochs Gade og Viby Renseanlæg er de største og rummer hver cirka 15.000-16.000 m³ vand.

• Alle bassiner er planlagt til at være færdige i sammenhæng med ”Århus Å-projektet”, som afsluttes i etaper frem mod 2013.

• Betonbassinerne er en del af Århus Kommunes langsigtede strategi for at sikre borgerne en god, hygiejnisk vandkvalitet i de bynære vandområder, der kan bruges rekreativt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094