23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Royal hæder til arkitekter

Poul Schülein fra Arkitema og Jens Andrew Baumann fra Erik Einar Holms Tegnestue har modtaget Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens Danske Europa Nostra Pris.

De to arkitekter blev i sidste uge belønnet for deres arbejde med restaureringen og moderniseringen af Kronprinsparrets fremtidige bolig Frederik VIII's palæ på Amalienborg.

Jens Andrew Baumanns pris er begrundet med restaureringsdelen af det samlede arbejde, mens Poul Schüleins pris har sin baggrund i de nye designelementer, der udgør en del af restaureringen.

- Vi har søgt at holde en fast og visionær restaureringsfaglig linie i hele det lange forløb og betragter tildelingen som et fagligt anerkendende skulderklap, som vi er stolte af, siger Jens Andrew Baumann, mens Poul Schülein tilføjer:

- Kompleksiteten i projektet har været stor, men slutresultatet har fået en friskhed og en rumlig generøsitet, vi er meget tilfredse med.

Frederik VIII's palæ blev åbnet for offentligheden efter færdiggørelsen i marts 2010. Indtil nu er palæet blevet besøgt af mere end 300.000 mennesker.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|