23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Dansk Byggeri venter først fremgang efter 2011

En ny konjunktur-analyse viser, at det kommer til at gå langsomt og med meget små skridt, før der igen er udsigt til fremgang i bygge- og anlægssektoren.
Annonce

Der er igen positiv økonomisk vækst i dansk økonomi. Men væksten er for svag til at vende udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 2010 og 2011.

Det vurderer Dansk Byggeri på baggrund af sin seneste konjunktur-update, som er offentliggjort i erhvervsbladet Dansk Byggeri Barometer:

Annonce

- Krisen hober sig fortsat op omkring bygge- og anlægsbranchen, som er hårdt ramt af faldet i boligpriserne, finanskrisen generelt og den internationale lavkonjunktur. Det betyder, at der i øjeblikket er ekstrem hård konkurrence i branchen om de få opgaver, som udbydes, forklarer seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

12,6 % færre beskæftigede end i 2003/04

I Dansk Byggeri forudser man, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil falde med 13.000 arbejdere, funktionærer og mestre i 2010 og med yderligere 3.000 i 2011.

Annonce

Der vil så til næste år være 46.000 færre beskæftigede end i 2007, da bygge- og anlægsaktiviteten kulminerede på et ekstraordinært højt niveau. Det svarer til et fald på 25 %:

- Og det niveau vi ender på er også lavt i forhold til niveauet for beskæftigelsen i 2003 og 2004, altså før opsvinget satte ind. I 2011 vil beskæftigelsen være reduceret med 19.500 personer eller med 12,6 % i forhold til et nogenlunde normalt niveau i 2003-04, oplyser Finn Bo Frandsen.

Det er først og fremmes aktiviteten ved nybyggeri som er ramt særlig hårdt. I 2011 vil beskæftigelsen ved nybyggeri ligge 54 % under niveauet i 2007, men der er også tale om fald på de andre hovedområder. Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse vil i 2011 være reduceret med 18 % i forhold til 2007, mens beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil være reduceret med 5 %.

Annonce
Ekspansiv finanspolitik har ikke hjulpet byggeriet

Regeringen har under finanskrisen igangsat mange foranstaltninger for at afbøde de værste virkninger af tilbagegangen.

I 2009 steg statens, regionernes og kommunernes samlede faste nyinvesteringer med 20,1 % i faste priser, men pengene er brugt til alt mulig andet end byggeri og anlæg:

- Den ekspansive finanspolitik har ikke hjulpet bygge- og anlægsaktiviteten, fastslår Finn Bo Frandsen og henviser til, at de offentlige investeringer i bygninger steg med kun 1,8 % i faste priser fra 2008 til 2009, mens de offentlige investeringer i anlæg faldt med 6,1 %. De offentlige investeringer i maskiner, inventar og transportmidler, herunder computer hardware, steg derimod med 51,1 %.

Annonce

På den baggrund ser bygge- og anlægsbranchen med en betydelig forventning på den del af aftalen om kommunernes økonomi, som handler om øget og mere effektiv styring af budgetterne.

- Vi formoder, at også politikerne med lempelse af finanspolitikken havde forventet resultater til gavn for byggeri og anlæg, og at der vil komme fokus på de manglende bygge- og anlægsinvesteringer, slutter Finn Bo Frandsen.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.048|instance-web02