23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Wienerberger-teglværk går uvis fremtid i møde

De ansatte i produktionen på Sønderskov Teglværk står uden arbejde, når værket lukker ned for vinteren, og ledelsen ved endnu ikke, om produktionen kommer i gang igen.

Sønderskov Teglværk fra 1914 har muligvis produceret sine sidste tegl, når værket den 17. september lukker ned for vinteren.

Ifølge JydskeVestkysten er samtlige af værkets 16 produktionsfolk afskediget fra den dato, og det er ikke sikkert, at der er arbejde til dem, når vinteren er ovre.

- Vi er nødt til at afskedige folkene. Sidste år blev de også fyret, men da kom det op at køre igen, siger kommerciel direktør, Jørgen Hansen, til avisen.

Direktøren understreger, at en vinterlukning på 3-4 uger er normal, men hos Sønderskov Teglværk er efterspørgslen mere end halveret siden 2006, og det gør fremtiden usikker.

Sideløbende med fyringerne i produktionen er det besluttet at flytte værkets administration til Wienerbergers danske hovedkontor i Helsinge. Fire stillinger i salg og på lageret bevares.

Udover Sønderskov Teglværk består Wienerbergers danske produktion af Pedershvile Teglværk ved Helsinge og Petersminde Teglværk ved Stenstrup på Fyn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04