23948sdkhjf

VIDEO: Hybridovn kan gøre beton grønnere

Fynske ingeniørstuderende vækker international opsigt for idé til en mere klimavenlig fremstilling af beton.

Beton er det foretrukne valg, når der skal bygges huse og broer. Men samtidig er det et af de byggematerialer, der tynger mest i CO2-regnskabet.

Derfor har tre konstruktionsteknik-studerende fra SDU brugt fritiden på at udvikle idéen til en hybridovn, som skal lette betonens miljømæssige fodaftryk.

Idéen er så god, at de tre studerende løb med førstepræmien i den internationale konkurrence ”Sustainable Concrete Construction Design”, som Delft University of Technology i Holland står bag.

SDU oplyser i en pressemeddelelse, at konkurrencen blev afviklet foran verdens førende betonforskere i forbindelse med konferencen fib symposium 2017.

Vil udfase brugen af naturgas
Ifølge de tre SDU-studerende tager deres idé afsæt i, at omkring 40 procent af CO2-udledningen ved produktionen af cement stammer fra varmeprocessen.

- Producenterne af cement bruger typisk gasovne, men ved at tilføre ovnene et elektrisk varmelegeme kan ovnene også bruge el. Ved at indbygge elektroder kan vi få ovnene til automatisk at skifte til grøn energi, når der overproduceres strøm fra blandt andet vindmøller og skifte tilbage, når det er vindstille. Ideen er på længere sigt at udfase forbruget af naturgas under produktionen, forklarer Rasmus Møller Thomsen, der har udtænkt hybridovnen sammen med sine medstuderende Rasmus Overgaard Stæhr og Frederik Autrup.

Foruden den klimamæssige gevinst er salgsargumentet, at teknologien er en forholdsvist overkommelig investering:

- Den bruges allerede med succes i stålbranchen, og den er forholdsvis nem og billig at integrere i den daglige produktion uden at der ændres i slutproduktet, indskyder Frederik Autrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109