23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Udstillerrekord på gulvmesse

Der er meget stor forhåndsinteresse for GULV10, som finder sted 24.-26. august i Herning Kongrescenter.

GULV10 har fokus på Events, Vidensdeling og Udstilling og der er meget stor forhåndsinteresse for arrangementet, som i år finder sted for fjerde gang.

Således sætter messen i år ny udstillerrekord med foreløbig 55 tilmeldte udstillere fra ind- og udland:

- Vi er både glade og stolte over den store udstillerinteresse for GULV 10. Det vidner om den nytænkning og innovation, der i disse år foregår inden for gulvbranchen. Samtidig tager vi det som udtryk for en forhåbentlig spirende optimisme og tro på fremtiden i både gulvbranchen og i byggebranchen som helhed, siger projektleder Marianne Houmann Jensen fra MCH.

Seminarer og workshops

På GULV10, der er udviklet i samarbejde med Gulvbranchen under Dansk Byggeri, arrangeres en række seminarer og workshops, hvor deltagerne kan hente ny viden om fx samarbejde mellem producenter, arkitekter og ingeniører.

I samarbejde med Gulvbranchen arrangeres således Gulvets Dag med foredrag og workshops, Udviklingscenter for Møbler og Træ fortæller om nye, innovative materialer, Nohr-Con holder professionellle kurser inden for entrepriseret og udbudsret, BAR (Branchemiløråd for bygge- og anlægsbranchen) demonstrerer arbejdsmiljørigtig gulvlægning.

Gulvskolen fra Byggetek i Viborg holder også udtagelseskonkurrence til DM for gulvlæggerlærlinge.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.16|instance-web02