23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MT Højgaard skal bygge butikscenter på 25.000 m²

Efter flere års projektudvikling er startskuddet gået til opførelsen af Grønlands største butiks- og kontorbyggeri.

MT Højgaard skal i de næste knapt to år opføre sammenlagt 25.000 etagemeter til et overdækket butikscenter med tilhørende kontortårn.

Centret kommer til at bestå af fuld kælder på 6.000 m² og en butiksdel på 12.000 m² i to etager. Ovenpå opføres et otte etager højt tårn med ca. 7.000 m² til kontorer, og byggeriet bliver dermed sammenlagt ti etager højt.

Centret opføres i beton og stål og med facader af aluminiumspaneler. Det er MT Højgaard selv, der har udviklet projektet og konstruktionerne. Centret er tegnet af KHR Arkitekter, mens Rambøll står for projekteringen af samtlige installationer.

I gang om 14 dage

Sprængningsarbejderne i klippegrunden til fuld kælder og fundamenter begynder i starten af september, og 1. maj 2012 skal Nuuk Center stå færdig til indflytning.

Butiks- og kontorbyggeriet skal i øvrigt ligge lige ved siden af kulturhuset Katuaq, som MT Højgaard leverede råhuset til i 1995.

Næsten fuldt hus

Kontortårnet skal til sin tid huse det grønlandske selvstyres administration, og der etableres i den forbindelse en tunnel mellem centret og den gamle administration, som ligger lige ved siden af. Dermed kan medarbejdere og politikere gå tørskoet mellem de to bygninger.

Den anden store aktør i centret bliver Pisiffik, der er Grønlands største privatejede virksomhed og et datterselskab af Dagrofa A/S i Danmark. Pisiffik indretter supermarked og tøjbutikker i centret og flytter sin administration dertil.

De øvrige købere og lejere er blandt andre Matas, Iglo Sport, Baby Sam og Legeland. Desuden indrettes der reception i tilknytning til kontortårnet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02