23948sdkhjf

København bruger 250 mio. kroner på boliger til hjemløse

125 nye særboliger skal etableres i København frem mod 2012. De første 20 har set dagens lys og er led i afprøvningen af en ny metode til at reducere antallet af hjemløse.
”Housing first” hedder det princip, som de nye særboliger bygger på.

Det betyder, at man tidligt i et forløb tilbyder den hjemløse en bolig. Erfaringer viser nemlig, at når folk kommer væk fra gadehjemløsheden, så er deres chance for at overvinde øvrige sociale problemer langt større.

Det fortæller Robert Olsen, som er leder af Mændenes hjem og står for driften af de første særboliger i et opgangsfællesskab på Vesterbro. Her afprøves det nye princip på 14 eksisterende og 6 helt nye særboliger.

- Hidtil har det været sådan, at man skulle leve op til forskellige ting som fx at have lagt et eventuelt misbrug bag sig eller fx have begyndt en behandling for psykisk lidelser, før man fik tilbudt en bolig. Nu prøver vi at gøre det den anden vej rundt. Vi tilbyder hurtigt den hjemløse en bolig og flytter så støtten til den hjemløse med ud i eget hjem, siger Robert Olsen.

Det er Socialforvaltningen i Københavns Kommune, der står bag det 250 mio. kroner dyre projekt. Boligerne fordeles over hele byen i form af solistboliger og bofællesskaber eller opgangs- og etagefællesskaber. Forvaltningen regner med, at alle 125 særboliger er på plads i 2012.

Når beboerne flytter ind i særboligerne, står et tværfagligt team klar med socialpædagogisk og sundhedsfaglig støtte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095