23948sdkhjf

Byggeri fra 1631 skal moderniseres for 75 mio. kroner

Forsvarskommandoen har netop sendt et pilotprojekt i udbud, hvor en del af boligområdet ”De Gule Stokke” skal sættes i stand. Udbuddet omfatter en stribe fagentrepriser.
"De Gule Stokke" er opført i Nyboder i 1631 og har været fredet siden 1912. Området består i dag af 631 boliger til forsvarets ansatte.

Pilotprojektet omfatter to ’stokke’, hvor i alt 33 boliger nu står foran en gennemgribende renovering med bl.a. isolering, tagkonstruktioner og elinstallationer:

- Til glæde for beboerne får de nu eget bad, køkken og toilet inde i de enkelte lejeboliger. Her har der oftest været tale om fælles toiletter og køkkener. Samtidig bliver de nye boliger omdisponeret i størrelse og indretning, så de opfylder moderne behov, siger kontreadmiral Lars Kragelund fra Forsvarskommandoen.

Projektet har et budget på 75 mio. kroner ex. moms. Heraf har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret et beløb på 50 mio. kroner, mens Forsvaret selv finansierer resten.

Renoveringen omfatter boligareal på 2.135 m² samt gårdrum på 644 m². Der er deadline for ansøgning om fagentrepriserne den 6. oktober 2010. Læs mere under Licitationer/udbud her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078