23948sdkhjf

Schønherr-projekt inspirerer i Århus

Som led i Århus Festuge lod landskabsarkitekterne fra Schønherr 130 store træer indtage Store Torv. Det har givet stof til eftertanke hos byens politikere.
Idéen bag projektet har været at lade naturen trænge helt ind i butikkerne – som en påmindelse om, at århusianerne, midt i den mest pulserende kultur, er nødt til at forholde sig til naturen.

Initiativet blev en af de allerstørste succeser under den netop afsluttede festuge, og nu vil rådmændene Laura Hay og Marc Perera Christensen undersøge, om det er muligt at videreføre Schønherrs visioner:

- Det er vigtigt, at en by har torve og pladser, der indbyder til ophold, ro og samvær. Store Torv har alt for længe været et sted, man blot passerede henover. Det har hjulpet det seneste par år med opstilling af bænke og blomsterkummer, men Store Skov har overbevist os om, at det grønne element vil kunne give torvet det afgørende løft, siger de to rådmænd.

Nye måder at bruge byrummet på
Rådmændene mener, at buske, træer og andet grønt kan bidrage til at skabe liv samt hyggelige og indbydende byrum, som folk har større lyst til at opholde sig i.

Derfor skal det undersøges, om – og i givet fald hvad – det er teknisk muligt at plante på stedet:

- Århus skal fortsat udvikle sig som en attraktiv og levende by. Store Skov har vist, at vi ved at krydre med det kreative og spontane – som i dette tilfælde en skov – kan aktivere vores åbne pladser og finde nye måder at bruge og nyde byrummet på, siger Laura Hay og Marc Perera Christensen.

Schønherrs projekt blev realiseret i samarbejde med Århus Festuge, P. Malmos A/S, Fokdal Springvand A/S samt Magistratsafdelingen for børn og unge i Århus Kommune. De 130 træer, der er 6-8 meter høje, plantes nu ud i 42 århusianske daginstitutioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093