23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ambitiøst Kolding-projekt vil stikke spaden i jorden i 2011

”Nordic Synergi Park” er navnet på et projekt, der i løbet af 25 år skal omdanne et 15 km² stort område til et kæmpemæssigt videncenter.

Bag projektet står erhvervsorganisationen Business Kolding og Kolding Kommune, som i første omgang

løftede sløret for planerne

sidste år.

Siden er projektet blevet revideret, og mandag blev det præsenteret under det nye navn ”Nordic Synergi Park”.

Det skete på et budgetseminar for byrådet i Kolding, og målet er at komme i gang med at bygge i 2011:

- Men det bliver ultimo året. Nu skal der jo først udarbejdes lokalplaner, og så kan de berørte lodsejere jo vælge at sælge enten direkte til interesserede bygherrer eller også kan kommunen gå ind og købe op, siger adm. direktør i Business Kolding, Bjarke Wolmar, til dagbladet Børsen.

Kommune investerer 130 mio. kroner i 1. etape

Visionen er, at Synergiparken med tiden skal tilføre området 30.000 arbejdspladser inden for tre fokusområder; fødevarer/sundhed, design/detail samt energi.

- Vi etapeopdeler jo, så vores investering i jordkøb vil i første etape blive på ca. 130 mio. kroner over to-tre år. Men det skal i princippet hvile i sig selv ved videresalg, og vi skal også turde investere i fremtiden, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen.

Børsen oplyser, at der foreløbig ikke er konkrete virksomheder på banen, men ifølge Bjarke Wolmar hænger det sammen med, at initiativtagerne ikke har været opsøgende, fordi de ikke har haft noget konkret at sælge.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web04