23948sdkhjf

Her er løsningen på revner i beton

Hollandske forskere har fundet en bakterie, der kan reparere revner, når de bliver støbt ind i beton.
Forskere fra Delft University of Technology har bevist, at bakterier kan bruges til at reparere selv større revner i betonkonstruktioner. Det oplyser Ingeniøren.

Metoden går ud på at blande alkaliresistente bakterier i dvaletilstand i betonen sammen med et indkapslet biomineral.

Når der så opstår en revne, trænger der vand og ilt ind i betonen, hvilket får bakterierne til at vågne. De begynder herefter at æde af biomineralerne, som omsættes til kalksten. Det forsegler revnen, og herefter går bakterierne i dvale igen.

Produkt på markedet inden for to år
Forskerne vurderer, at den nye slags beton vil være oplagt i forbindelse med bl.a. undergrundsbyggerier, motorveje og boreplatforme, hvor konstruktionerne er svære at vedligeholde.

- Det er en rigtig god idé. Det ser ud som om, at det er meget sobre forsøg, de har foretaget hidtil, så det bliver interessant at se, hvordan bakterierne vil klare sig i længerevarende test af betonens holdbarhed, siger Eigil V. Sørensen, der er lektor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

Ifølge Ingeniøren ligger prisen pt. på ca. 600 kroner for en kubikmeter beton, men forskerne arbejder på at få prisen ned på cirka 130 kroner.

Et kommercielt produkt ventes på markedet inden for to år, og i første omgang vil det være rettet mod dæklag til beton-tunneler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094