23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia
Christian Vesterager er ansat som afdelingsleder for den nye afdeling Anlæg og Miljø.

Christian Vesterager kommer fra en stilling som administrerende direktør i Nature Consult.

Alectia er en rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet bolig og hospitaler.

Colas Danmark A/S
Frédéric Roussel, Storbritannien, har skiftet posten som næstformand ud med formandsposten for bestyrelsen. Ny næstformand er Gregory Thierry Oriol, Frankrig.

Samtidig er Alain Jean Marie Benquet, Frankrig, udtrådt af bestyrelsen, hvor han afløses af Christian Maria Joseph de Pins, Frankrig.

Colas Danmark A/S udfører anlægs- og vedligeholdelsesarbejder inden for vejbyggeri og infrastruktur.

Danadeco A/S
Jesper Wichmand Larsen er udtrådt af ledelsen og tiltræder i stedet som formand for bestyrelsen. Nu adm. direktør er Jørgen Aage Jensen.

Samtidig er Theis Graves Larsen fratrådt som bestyrelsesformand. Han forbliver dog i bestyrelsen.

Danadeco forhandler bl.a. gulve, døre, vinduer og terrassebrædder.

Engsø Gruppen A/S
Lars Blavnsfeldt (direktør i Industri Udvikling A/S) er indtrådt som medlem af bestyrelsen som afløser for Lars Buhl.

Engsø Gruppen er moderselskab for en række mindre og mellemstore entreprenør- og tømrervirksomheder samt andre brancherelaterede produktionsselskaber.

Engsø Projektudvikling A/S
Kenneth Torben Henningsen, Erik Aage Køhler og Engsø Gruppen A/S har stiftet Engsø Projektudvikling A/S med en bestyrelse bestående af Birger Brix, Erik Aage Køhler og Per Engsø Larsen. Per Engsø Larsen er tiltrådt som direktør.

LIFE – Det Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet
Thomas B. Randrup er netop tiltrådt som adjungeret professor på Skov & Landskab på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med særlig fokus på grøn landskabsplanlægning.

Orbicon Leif Hansen A/S
Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen og Peter Høstgaard-Jensen er udtrådt af bestyrelsen for Orbicon Leif Hansen A/S. Annette Rye Larsen og Bent Ejnar Juul Simonsen er herefter indtrådt.

Orbicon Leif Hansen rådgiver inden for miljø, forsyning og byggeri.

Thermex Scandinavia A/S
Lasse Esbjerg Christensen er udtrådt af bestyrelsen, mens Peter Johannes Bang er indtrådt.

Thermex designer og udvikler emhætter og emfang.

Unidrain A/S Thomas Skov Simonsen, 32 år, udnævnt til marketingchef og medlem af Unidrains leder-gruppe. Han bliver ansvarlig for marketing og kommunikation globalt af Unidrain og nationalt af de respektive brands Purus og Purus Sanitet.

Unidrain leverer gulvafløbsløsninger.

3F
TIB´s bygningsgruppeformand, Peter Hougård Nielsen, blev onsdag valgt som formand for den nye store byggegruppe i 3F.

Ved fusionen med TIB vil gruppen organisere 74.000 byggearbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078