23948sdkhjf

Eurodan-Gruppen halverer omsætning

Trods en halvering af omsætningen og minus på bundlinjen, melder Eurodan-Gruppen om lysere udsigter for fremtiden. Tilpasninger skal bibringe øgede markedsandele.
Hos Eurodan Gruppen med base i Rødekro har salg og produktion af parcelhuse, andelsboligprojekter og andre beboelsesejendomme ikke bragt voldsom omsætning med sig i regnskabsåret 2009/2010.

Udvikling i aktiviteter & økonomiske forhold
- Omsætningen har for byggeaktiviteten været nogenlunde på højde med budgettet, skriver virksomheden i årsregnskabet.

Nettoomsætningen for 2009/2010 landede på 257 mio. kr. sammenlignet med en 571 millioner kroner stor omsætning i 2008/2009.

Driftsselskaberne og moderselskabet har gennem året foretaget nødvendige tilpasninger af omkostningsstrukturen i overensstemmelse med den aktuelle markedssituation, og der er året i gennem blevet frasolgt en betydelig mængde af koncernens udstillingshuse, ligesom der er frasolgt byggegrunde i forbindelse med opførelse af koncernens forskellige hustyper.

Det samlede koncernresultat endte på -13,1 mio. kr. efter skat sammenlignet med 12,3 mio. kr. året før.

På grund af omlægning af regnskabskriterierne for indregning af produktionskriteriet til faktureringskriteriet er der sket en regnskabsmæssig forøgelse af underskuddet på over 6 mio. kr.

Ligeledes har nedskrivninger af koncernens anlægsaktiver med 3,5 mio. kr. bevirket, at resultatet reduceres.

Forventninger til fremtiden
Eurodan-Gruppen arbejder fremover efter en opdateret vækstplan, der sigter mod at bibringe øgede, men stabile, markedsandele.

Markedsvilkårerne og øvrige eksterne forhold, der vil kunne påvirke koncernen, skønnes at have stabiliseret sig i betydelig grad. De lave byggerenter har betydet en svagt stigende efterspørgsel og medvirker til at skabe acceptable afsætningsmuligheder.

Koncernresultatet, der i år er bedre end budgetteret, ventes at være væsentligt bedre i indeværende regnskabsår.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078