23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Viagra til vognmændene

Kan viagra skaffe flere chauffører til transportbranchen, spørger Kjøbenhavns Vognmandslaug, som tager humor i brug for at vække vognmændene til dåd

Kjøbenhavns Vognmandslaug er bekymret for vognmandsbranchen. Bekymringen går på den manglende kvalificerede arbejdskraft - eller bare den manglende arbejdskraft i det hele taget.

- Det at finde en chauffør, er i mange tilfælde ligesom at skulle finde en nål i en høstak, siger oldermanden Jørgen Kjeld Jensen fra Kjøbenhavns Vognmandslaug. Han mener slet og ret, at der skal alternative ideer på banen, så man kan løse problemet med manglende chauffører.

- Hvis det havde været den 1. april, ville jeg opfordre DTL til at bekoste Testosteron og Viagra til alle aktive vognmænd, siger Jørgen K. Jensen og fortsætter:

- Forslaget skulle fremelske en forøgelse af arvtagere til nuværende og kommende vognmandsforretninger. Med lidt held og lykke kunne resultatet af forslaget blive lidt som i gamle dage. Sønnen sendes i mekanikerlære, kommer hjem, starter som chauffør, bliver gift og får børn, overtager farens forretning. Sønnen sender så sin søn i mekanikerlære, som kommer hjem, starter som chauffør, bliver gift og får børn, og sådan kunne historien forsætte i al fremtid. Jo flere børn, jo flere chauffører.

- Emnet er naturligvis alt for alvorligt at lave sjov med, men jeg mener seriøst, at vi er nødt til at tage nye tiltag i brug. Vi bør sætte alle gode kræfter og evner ind på at skaffe nye chauffører, inden det er for sent.

Arbejde til østeuropæere
- Det kunne for eksempel være at tilbyde østeuropæiske chauffører arbejde til overenskomstmæssig løn. Vi skal naturligvis tilbyde og forlange, at de kommer på sprogskole, og at de i øvrigt opfylder kravene til at kunne udføre godskørsel.

- Det er klart, at der kan være mange udfordringer i sådant et tiltag, men de burde kunne overvindes. Klokken er i hvert fald ved at falde i slag.

Annoncere efter unge mennesker
- Der er så mange, der klager over manglende chauffører, at jeg gerne vil opfordre vognmandsbranchens organisation DTL til at hjælpe til med at annoncere efter unge mennesker til branchen.

- Hvem husker ikke murernes meget muntre annoncering i fjernsynet, med pigen der kigger over sine solbriller, og ser en veltrimmet murer i bar overkrop. Hvis vi er heldige og kigger godt efter, kan vi vel nok finde en chauffør eller vognmand, som kan stille op til det.

- Vi kunne måske også lade DTL’s regionskontorer oprette sprogskoler, så vi kan få alle dem, som ikke hedder Poul, Ole eller Søren i arbejde, når der nu ikke er nok unge danskere, som ønsker at arbejde som chauffør.

- Busselskaberne Arriva og Movia beskæftiger 60 forskellige nationaliteter. Desuden udgør de over 50 procent af arbejdsstyrken. Ifølge en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet arbejder over 11.000 udlændinge i transportbranchen, men hovedparten af disse er desværre beskæftiget i bus- og taxabranchen eller på forskellige budcentraler.

- Når disse branchen kan beskæftige og bruge så mange forskelligartede mennesker, burde vi også kunne. Derfor må vi gøre godstransportbranchen mere attraktiv.

- Vi bør også selv lægge os meget mere i selen med hensyn til at optage lærlinge og sørge for ordentlige arbejdsforhold, så faget kan blive så attraktivt og spændende som muligt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.108