23948sdkhjf

CC Contractor skal bygge stort østjysk plejecenter

Rådhus jævnes med jorden – og baner vej for 72 nye plejeboliger.

Det bliver CC Contractor, der sammen med Link Arkitektur, Labland Arkitekter og Cowi skal bygge et nyt plejecenter med 72 ældreboliger i Ry ved Skanderborg.

Herning-entreprenøren er netop blevet tildelt totalentreprisen på byggeriet, der opføres på den grund, hvor Rys gamle rådhus ligger i dag.

- Vi har ønsket at kombinere rammer for et godt hverdagsliv for beboerne med et åbent, inviterende og levende hus, hvor der også er rig mulighed for at lave forskellige aktiviteter og danne nye fællesskaber ude såvel som inde, siger formand for Socialudvalget, Christina Bottke (V), der roser vinderteamets evne til at omsætte byrådets vision for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune.

Projektet omfatter byggeri af cirka 8.000 kvadratmeter for et samlet anlægsbudget på 182 mio. kroner. 67 af de nye plejeboliger får to værelser og et areal på 72 kvadratmeter, mens fem boliger får tre værelser og et areal på 91 kvadratmeter. Hertil kommer café, træningslokaler, fællesstuer, serviceområde mm.

Allerede i uge 28 begynder arbejdet omkring nedrivningen af det gamle rådhus på Knudsvej. Det nye plejecenter skal efter planen stå færdigt i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141