Ekstra Bladet skriver fredag, at dårlig ledelse og manglende politisk styring har kostet i omegnen af 250 mio. kroner i forbindelse med byggeriet af supersygehuset i Skejby.
Og pengene er vel at mærke brugt, inden byggeriet overhovedet er gået i gang:
- Jeg kan ikke lige huske beløbet, men et par hundrede millioner skal nok være rigtigt. Det er brandærgerligt, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, til avisen.
Pengene er ifølge Ekstra Bladet primært brugt på arkitekter, ingeniører og rådgivningsfirmaer.
Universitetshospitalet i Skejby blev oprindeligt lanceret som et ambitiøst byggeri, der skulle samle alle sygehusene i Århus på én adresse.
I første omgang lød budgettet på 13,1 mia. kroner, men det er siden skåret kraftigt ned til 6,4 mia. kroner. ifølge Ekstra Bladet betyder det, at projektet nu mangler både veje, parkeringshus, vaskeri og et centralt forsyningsbyggeri.
Region Midtjylland: Pengene er ikke spildt