23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilinvesteringer i overhalingsbanen

Erhvervslivet køber eller leaser nye biler som aldrig før

Ifølge Danmarks Statistik har bilsalget til erhvervslivet kørt i højt gear i fire år. I 1. halvår af 2017 blev der nyregistreret 51.900 personbiler i erhvervslivet. Det er en stigning på 6,2 procent i forhold til det hidtidige rekordår 2016. Ser man på varebiler, blev der i 1. halvår nyregistreret 20.900, og her er der tale om en stagnerende kurve med et fald på 3,0 procent fra højt udgangspunkt.

- Der er 72.800 erhvervsdrivende, som har valgt at investere i en ny erhvervsbil i 1. halvår 2017, og endnu en rekord i erhvervslivets bilkøb indikerer en pæn tro på fremtiden ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Opsvingets hjulbolte skal ikke skrues af

- Det går godt i dansk økonomi, og det smitter af på virksomhedernes oprustning af bilparken. Der er fortsat risikomomenter, der kan afmontere opsvingets hjulbolte. Men det er ikke i bilsalget, man finder sådanne faresignaler, siger cheføkonomen.

Danmarks Statistiks opgørelse af bilsalget til erhvervene er ikke opdelt på brancher. Men det er velkendt, at bygge- og anlægsbranchen er den af de større brancher, som efterspørger flest varebiler og er mest afhængig af bilens mobilitet til transport til og fra kunder samt til værktøjs- og materialeopbevaring.

- Når antallet af nyregistrerede biler i erhvervslivet i de senere år har lagt sig ud i overhalingsbanen, skyldes det blandt andet en stigende anvendelse af leasing. I øjeblikket udgør leasingbilerne 48 procent af alle nye biler. Hertil kommer to år i træk med sænket registreringsafgift. Men fremgangen i erhvervslivets bilinvesteringer skyldes dog også de positive økonomiske konjunkturer, fremhæver Bo Sandberg.

Varebiler Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.433