23948sdkhjf

Den farligste opgave på byggepladsen!

Planlægning, orden og instruktion er alfa og omega, når man skal forebygge sprængningsulykker, understreger Arbejdstilsynet
– Det siger sig selv, at sprængningsarbejde er en af de farligste opgaver på en byggeplads. Derfor er det ekstra vigtigt, at arbejdet er meget grundigt planlagt, og at alle, der er involveret i sprængningsarbejdet, kender de forholdsregler, som man skal tage for at forebygge ulykker, siger tilsynschef Charlotte Hougaard Juhl fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets gennemgang af en række sprængningsulykker på bygge- og anlægspladser viser, at der især er tre forhold, som man skal være opmærksom på i forbindelse med sprængningsarbejde:

En ting ad gangen
– Bor ikke, når der er opladte huller. De to processer bør holdes helt adskilt, så man kun foretager sig én ting ad gangen, siger Charlotte Hougaard Juhl.

Gå aldrig tilbage til en fuser
– Ryd op efter sprængningen, inden I fortsætter arbejdet på det sted, hvor der har været boret. Vær især opmærksom på, om der er tilbageværende forsagere, der skal fjernes, inden I risikerer, at nogen kommer galt afsted. Husk, at I på forhånd skal have taget stilling til, hvordan I vil lokalisere og håndtere eventuelle forsagere. Sørg også for at fjerne alle rester af ledninger og stumper fra detonatorer mv.

Stop arbejdet, hvis der er fare på færde
– Sørg for, at de ansatte, der skal arbejde i området efter sprængningen, er instrueret om, hvordan de skal forholde sig til eventuelle risici. Det indebærer bl.a., at de ansatte skal vide, hvilke forhold de skal være særligt opmærksomme på som fx forsagere, ledninger og stumper af detonatorer, siger Charlotte Hougaard Juhl.

– De ansatte skal også være helt klar over, hvor vigtigt det er, at de stopper arbejdet, hvis de støder på nogle af de nævnte forhold. Og så skal de selvfølgelig vide, hvem de skal kontakte, hvis de mener, at der er fare på færde, fremhæver Charlotte Hougaard Juhl.

Læs mere: ”Sikkerhed ved sprængningsarbejder” – BAR-vejledning fra BFA Bygge & Anlæg her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079