23948sdkhjf

Nordjysk vinduesfabrik vinder tocifret millionordre på havneboliger

Krone Vinduers specialløsninger i træ/alu kombineret med silikonelimede hjørner gav storordre til Myrholmen i København – med i alt ca. 6.000 m2 facadeelementer.

Vinduesproducenten har efterhånden haft fingrene i mange spændende byggeprojekter både herhjemme og i udlandet. Det gælder især prestigeprojekter, hvor Krone Vinduers specialiteter for alvor kommer til sin ret; Højkvalitets specialløsninger med bedste energiperformance.

Byggeriet Myrholmen er det andet boligbyggeri med eksklusive lejligheder i Københavns nye kanalby. Med kanalerne som nærmeste nabo og 7 minutter til Rådhuspladsen forener byggeriet mulighederne for aktiviteter i naturen med en smuk bolig midt i Københavns havn.

Christian Olesen, projektdirektør i Krone Vinduer udtaler:

- Gennem et godt og konstruktivt samarbejde med C.G. Jensen, som totalentreprenør og Danielsen Architecture, har vi for alvor bevist vores koncept med designfrihed og udvikling af arkitekturen. Udgangspunktet er vores standard træ/alu system Coto Energy kombineret med silikonelimede glashjørner uden hjørneposter. Lejlighederne er meget dybe og ved hjælp af store ”gulv til loft” elementer i 2,6 meters højde er der skabt et højt naturligt lysindfald.

Leverancen til den anden boligø udgør et tocifret millionbeløb og strækker sig fra februar til november 2018.

Danielsen Architecture og C.G.Jensen har sammen med bygherre valgt Krone Vindurers Coto Energy træ/alu vinduer, dog med en ekstra højde på 2,6 meter og sammelimede glashjørner der giver beboerne en ugeneret udsigt fra lejlighederne. Indvendig afsluttes vinduerne med sortmalet fyrretræ, som smukt indrammer udsigten og understreger minimalismen i byggeriet.

Ordren til Myrholm understreger Krone Vinduers fleksibilitet og evne til at indgå i et dynamisk samarbejde med tegnestuerne og entreprenører. Igen på dette projekt har arkitekterne oplevet en designfrihed, hvor der ikke skulle indgås kompromiser ift. vinduesvalg, elementstørrelser og udsigt – Krone Vinduers kernekompetence.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116