23948sdkhjf

Tidligere Sjælsø-direktør starter nyt firma

Jørgen Junker har netop etableret selskabet Junker Projektudvikling A/S. Strategien er at indgå joint ventures med grundejere og investorer om nye byggeprojekter.
Den 65-årige tidligere direktør har efter 25 år med Sjælsø Gruppen valgt at etablere sin egen virksomhed.

Jørgen Junker fortæller til dagbladet Børsen, at planen er at bruge de mange års erfaring til at finde nye investorer og samarbejdspartnere, som kan indgå i kommende byggeprojekter:

- Forretningsmodellen ligger klar. I samarbejde med grund- og ejendomsindehavere vil jeg fokusere på at optimere og udvikle de pågældende investorers grunde og bygninger for at skabe værditilvækst, siger han.

I det nye selskab har Jørgen Junker allieret sig med advokat Steen Raagaard Andersen og revisor Jens Gielstrup, og sammen vil de bl.a. tilbyde analyser af ejendomme med henblik på at skabe værdiforøgelse:

- Det er planen at tilbyde attraktive joint ventures, hvor Junker Projektudvikling skal gennemføre alle de aktiviteter, det kræver at tilføre en grund eller en ejendom øget værdi, mod selvfølgelig at få andel i den konstaterede værditilvækst, forklarer Jørgen Junker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063